Aarhus / Østjylland

Hos Høgh Administration administrerer vi boliger flere steder i og omkring Aarhus.
Nedenfor  kan du læse om nogle af de steder, hvor vi fortiden har fornøjelsen af at administrere boliger.

Se vores boliger under udlejning her

Eller kontakt vores udlejningskonsulent på udlejning@h-administration.dk eller send en sms/ring på 22684200. Du kan også henvende dig på vores hovednr. 38424200 eller info@h-administration.dk

Husk at oplyse hvor du søger bolig, hvor mange i skal bo sammen samt et ønske til huslejeniveau – vi har brug for disse oplysninger for bedst muligt at kunne hjælpe jer med boligjagten.

Høgh Administration – Boliger under udlejning
Crescendo – Boliger under udlejning

Boliger hos Høgh Administration?

I Aarhus og omegn administrerer vi boliger flere forskellige steder, herunder Trøjborg, Aarhus C,  Aarhus N, Viby J samt flere i flere byer tæt på Aarhus – Skanderborg, Silkeborg, Funder, Hadsten, Mejlby m.fl.

Vi har både studievenlige deleboliger, 1-værelses lejligheder, lejligheder som er velegnet til familier og rækkehuse (Hjortshøj, Hørning, Skanderborg, Silkeborg). Vi har både lejemål i ældre, charmerende ejendomme samt nybyggerier, hvor hver boligtype har hver sin charme.

Bolig i Aarhus

Aarhus Kommune er landets næststørste og lokomotivet i ’Den Østjyske Millionby’. Aarhus er i færd med en hidtil uset udvikling med et historisk højt investeringsniveau i byudvikling og infrastruktur, der omfatter udvikling af innovationscentre, investeringer i byens arkitektur, nye teknologiske løsninger samt et mål om at blive CO2-neutral i 2030. Aarhus tilbyder også et rigt kulturliv, hvor der ikke mangler noget – byen byder både på festuge, mange årlige musikarrangementer, racerløb og meget, meget mere.

Du kan læse mere om kulturlivet i og omkring Aarhus her: Kultur i og omkring Aarhus

Lejligheder i Aarhus C

Med vores lejligheder liggende centralt i Aarhus er du tæt på bl.a. shopping og caféliv, så du nemt kan nyde en kop kaffe med en ven eller veninde i f.eks. Latinerkvarteret. Du er kun en kort gåtur væk fra kulturlivet i bl.a. Aros, Den Gamle By, Botanisk Have, Aarhus Domkirke, Musikhuset og meget mere.

Lejligheder på Trøjborg

I kort gåafstand til centrum finder du vores lejligheder i det attraktive kvarter, Trøjborg. Trøjborg er bl.a. kendt for Tordenskjoldsgade, hvor du finder små specialbutikker, caféliv og deres egen biograf. På Trøjborg finder du også Løvbjerg centeret og vejen til Nordre Kirkegård, der kan minde om en park. Derudover ligger Riis Skov lige ved siden af, så du nemt og hurtigt kan komme ud og opleve den skønne natur, hvor du om foråret og sommeren kan plukke ramsløg.

Lejligheder i Aarhus N

Aarhus N er et populært boligområde, som har meget forskelligt at byde på, da det starter helt inde ved Trøjborg og slutter ude ved Lisbjerg. Du har let adgang til motorvejen, og med de mange busser og letbanen er det nemt og hurtigt at komme ind til Aarhus C.

I Aarhus N finder du bl.a. Storcenter Nord, IKEA, Leos Legeland, Aarhus Boulders og flot natur som Lisbjerg Skov. Kort sagt, er Aarhus N både til jer, der vil bo i vores lejligheder nær centrum, og til jer, som vil ud i forstadsområdet, som Skejby, Lisbjerg og Kasted, tæt på skov og natur.

Lejligheder i Viby J

Viby J ligger i den sydlige del af Aarhus og er et ret attraktivt område bestående af både meget nybygget lejemål og ældre nyrenoverede lejligheder. Fra Viby J har du nem adgang til motorvejen, letbane, busser og tog fra den lokale togstation. I Viby J har du kort afstand til bl.a. Viby Centret og Mega Syd, som består af alle de store butikker og supermarkeder som Elgiganten, Power, Bauhaus, Jysk, Petworld, Sport24 Outlet, Kvickly, McDonalds og meget mere. Viby J byder bl.a. også på Race Hall, Viby Park, Aarhus Bryghus og meget mere.